Velkommen til Sandheden Indeni - En dansk 3 P side

Mød det indeni

Mød det indeni

Engang, nej, fremover, nej før…

Read More

Hvad skaber stress?

Hvad skaber stress?

En stor overraskelse

Read More

Bliv klog på dit liv

Bliv klog på dit liv

Se det indefra

Read More

Jeg så et rørende indslag på vores lokale TV 2 Østjylland forleden, med en kvinde, der holdt 110års fødselsdag og som var sund og glad ved livet. Hun blev spurgt hvad “hemmeligheden” var bag et langt og tilfredst liv og umiddelbart mente hun ikke, at hun havde en “opskrift” . Til sidst sagde hun dog følgende visdomsord: ” Man skal ta hver dag, som den kommer” og jeg synes det var så rigtigt og så smukt, som visdommen indeni hende kom frem, uden at hun nogensinde har skulle gøre andet en blot at leve livet – tydeligvis i nu’et og tilfredshedsheden, snarere end i “hovedet” – glæden i at tá det, som det er, en dag af gangen.

Denne hjemmeside er en udforskning af denne evigt gyldige visdom, som vi alle besidder – vores egen indre sandhed eller visdom og hvordan vi kan få mere plads til at se verden ud fra livets perspektiv og principper, snarere end intellektets eller ego’ets perspektiv. Denne tilgang kaldes også “Innate Health” eller på dansk “Indre sundhed” og er ret ny i Danmark.

Skal vi sammenligne med noget mange kender, så ligner det lidt den kognitive tilgang, hvor man ser på, hvad man tænker  men det her er anderledes for i De Tre Principper er det interessante at se på at vi tænker. Altså, hvad er det egentlig vi er og hvordan skabes selve oplevelsen af livet – indefra og ud.

Forståelsen peger på “noget”, der egentlig kommer før ord og kognitiv betydning i traditionel forstand.

Livet har en bagvedliggende kilde, som er “før” intellektet – en slags fabriksindstilling – noget, vi alle indeholder og er. Som i eksemplet ovenfor, med kvinden der holdt 110 års fødselsdag, så er der noget hun “ved” og forstår om livet, der ikke er tillært, men som egentlig bare er der – i 3 P kunne vi kalde det et princip – en til alle tider gældende sandhed.

Man kan kalde det en “spirituel” tilgang, eller en visdom, men det, er bare et ord for noget, vi egentlig ikke kan betegne direkte, men som alligevel kan transformere og ændre vores liv fuldstændigt, når vi opfatter og forstår det, så at sige “udenom” vores normale ego funktion – ofte som et pludseligt a’ha eller en indsigt.

Chris Nunan

Chris Nunan.

“Sandheden indeni” har mange navne: “Livets mirakel, Naturen , Universet, Engle, “Gud”, Tao, Sjælen eller “det ukendte”, alt sammen metaforer og etiketter, for det formløse.

Den gode nyhed er, at  vi er født sunde og med masser af modstandskraft!

Glæde, tryghed og indsigt er IKKE noget, vi skal “opnå”, men noget vi dybest set ER, når vi ved, hvem i virkeligheden er indeni.

Når vi er, ude af kontakt med denne dybe og simple sandhed, er vi ikke hjemme i os selv. En anden måde at sige det på, er at vi lever i ego’ets illusion.

Et fantastisk citat, fra en amerikansk digter, siger det sådan;

“We dance round in a ring and suppose,
But the Secret sits in the middle and knows.”

Robert Frost

 

SYDNEY BANKS

Det var en skotsk smed uden egentlig uddannelse,  der formulerde, “De tre Principper”, han skrev blandt andet;

“Alle følelser udtrækkes og blive levende, de negative eller de positive, fra tankens kraft” (“Tankens kraft” er Sydney Banks betegnelse for det skabende princip i livet)

Når man læser eller oplevet Sydney Bank’s bøger eller optagelser med ham, så oplever jeg, at der er mange lag i det han siger og, at det for mig selv, er en gradvis forståelse. Jeg kan stadigvæk oplevet, at alt afhængig af hvor jeg selv er rent bevidsthedsmæssigt, så kommer der en dybere og dybere forståelse.

Sydney Banks

Sydney Banks fik et oplyst øjeblik for 37 år siden, som førte til en total ændring i hans eget liv.

Han gik fra at være et introvert menneske med selværdsproblemer, til at undervise på universiteter og seminarer.

Han blev mentor for en helt ny måde at se menneskelig udvikling – en ny psykologi.

Ikke, at han peger på noget “nyt” – det, har alle de vise mænd gjort i århundreder, men at han har sagt det så simpelt og uden “pynt”, at alle selv kan opdage sandheden indeni.

Intellektet kan ikke forstå det, men du kan!

Sydney var et simpelt menneske, som så enkeltheden i livet klart – ligesom du også kan gøre , når du fornemmer principperne bag ved din oplevelse  af livet i nu’et og gennemskuer tankens illusion, men også den fantastske opdagelse, der gør at vi rent faktisk kan opleve verden.

Forvent ikke at “forstå” principperne med “hovedet”, men hvis du er interesseret i denne tilgang, så læs f.eks. Michael Neil’s  bog “Sandheden kommer indefra” på Borgens Forlag.

Jeg vil også meget gerne tale med dig og jeg tilbyder online sessioner og foredrag omkring De Tre Principper i Danmark og internationalt.

De tre principper er :

Tankens Princip (Thought)

Bevidsthedens Princip (Consciousness)

Sindets Princip (Mind)

Tilsammen, kan vi kalde dem livets indbyggede principper – det der skaber vores liv indefra og ud!

Du vil kunne få en ide om, hvad det “betyder” hen af vejen, ved at være nysgerrig og sende den indre analytiker lidt på ferie imens.

Punkt et er, at du ved at din oplevelse af verden altid skabes af dig selv og ikke som det opleves af andre!

Lær mere:

På Dansk, er der en god introduktion til principperne af Michael Neill

Livet leves indefra og ud